Brugsen i Haarby gør sig lækker
Siden 1. december har Superbrugsen i Haarby været i gang med at implementere det såkaldte Koncept 15.
Butikken skal blandt andet gøre mere ud af profilområder som grønt og sundt, kød, økologi, vin, delikatesser og friskbagt brød.
Derudover bliver gangene bredere, og hylderne med varer i frugt og grønt-afdelingen sænkes for at gøre det nemmere at navigere rundt i butikken. Koncept 15 er blevet udviklet på baggrund af flere års arbejde med et kundepanel.